Hempel fortynder til maling og lak
Hempel malinger bliver produceret på en sådan måde, at fortynder normalt ikke er nødvendigt, såfremt at malingen/lakken er korrekt blandet op/rørt op.
Der kan dog forekomme situationer, hvor det bliver nødvendigt at bruge fortynder til malingen. Hvis malingen er blevet for tyk f. eks. ved lave temperaturer, kan den Hempel fortynder, der er angivet i produktdatabladet, tilsættes for at opnå egnede påføringsegenskaber. Skal man male over længere tid, kan det også være godt løbende at tilføje lidt fortynder, da der sker en naturlig fordampning, som gør malingen/lakken tykkere i konsistensen.
Hempels fortyndere er sammensat således, at der til de foreskrevne anvendelser opnås de bedste resultater med hensyn til strygbarhed, sprøjteegenskaber etc.
Benyt aldrig andre fortyndingsmidler til fortynding af Hempel maling, da de kan have en forkert virkning på malingens evne, glans og lign.
Påføringsvejledning kan findes i Den Lille Søstærke.