Om Marinemaling.dk

Marinemaling.dk har eksisteret siden 2016 og er startet af en professionel Hempel-forhandler på Fyn. Den fysiske butik har i mere end 20 år solgt Hempel bådmaling og plejeprodukter til deres fynske kunder, så i 2016 ville man forsøge sig online.

Webshoppen oplevede dog ikke helt den samme succes som den fysiske butik, så i 2020 blev webshopdelen overladt til en ekstern partner med erfaring indenfor webshops og online marketing.

I foråret 2021 kunne man så slå dørene op for et splinternyt moderne site og en shop med nye produkter og ikke mindst fair priser.

Salget af produkterne foregår fortsat gennem forhandleren på Fyn, som dagligt pakker og håndterer de mange bestillinger til det danske bådfolk. Du kan derfor også vælge at afhente din bestilling hos forhandleren i Odense, hvor du også stadig kan få kyndigt råd og vejledning til dit bådprojekt.

Marinemaling.dk drives i dag af virksomheden StepUp Media fra Platinvej 26A, 6000 Kolding. Der er dog intet lager af Hempel-produkter her, udelukkende administration.

Vi ses på havet! 😉